I et sammenvæv af elektrisk-blå 70’er rock og dysforisk bluesromantik, fremviser Stonebird berusede fragmenter af deres tilværelse i den københavnske undergrund. I fuldkommenhed, vildskab og forstærket lyd, skildres de længselsfulde fortællinger om personlige drømme og mareridt. Drømmene der fordrede de første vingeslag for snart fire år siden, da fem naive drenge forlod deres udkantshjem, og mareridt om famlende alenetimer og forgængelighed, er forudsætningerne for et flammende og uafhængigt rockband, der spiller for at holde mørket fra døren.


 

”Og så blev der lige dræbt 40 års musikhistorie med ét mesterligt slag. Her er et band, som alle rocklyttere bør unde sig selv en koncert med.”

5/6 – Gaffa


 

”Jeg var så tændt, at jeg var ved at eksplodere. Publikum kunne næsten heller ikke klare det. Så fangende, så fandens smukt, så fandenivoldsk. Helt igennem forrygende koncertoplevelse, og 6 stjerner smidt i nakken af Stonebird!”

6/6 – GFR